NyhedNetværk, Nej tak! … det holder jeg mig fra!

“og ved du hvad Pia?, - jeg siger nej tak med det samme - hver eneste gang!. Jeg orker det ikke, jeg har ikke tid til det, jeg får ikke noget ud af det.

Hvordan har du det med netvorking?

Er du forvirret? eller har du en klar netværksstrategi?

Netværk er ikke noget nyt fænomen. Det har altid været en fordel, at kende nogen, der kender nogen … sådan har det altid været.

Det nye er imidlertid strømmen af organiserede netværk.

I disse år popper der utallige nye fysiske netværks grupper op overalt. Hvert netværk med sit eget koncept , formål og målgruppe.

Mange slags netværk: Der er erhvervsnetværk og de sociale netværk.
Inden for erhvervsnetværk, er der også mange nuancer.
Det kan være netværk med vidensdeling eller netværk med fokus på referencer/henvisninger.
Det kan være netværk for store koncerner og for små/mellemstore virksomheder.
Det kan være en loge, hvor man helst taler forretning udenfor møderne.
Det kan være netværk med fokus på velgørenhed.
Der er kvinde netværk.
Der er middags netværk over en god middag,
-bare for at nævne nogle af mulighederne for network.

Alle netværk vil meget gerne have besøg af gæster. Besøgende i netværket, som på sigt måske tilslutter sig som aktivt medlem.

Zapper du også mellem alle netværks invitationerne?

For hvordan agerer du bedst som netværker?

Hvordan prioriterer du bedst din kostbare tid og indsats på networking, på den mest udbytterige måde for din virksomhed?

- Lad mig hjælpe dig lidt på vej!

De to netværkstyper: Der er de kortsigtede netværksmøder og de mere langsigtede netværks aktiviteter.
Begge typer kan være både indbringende og meget nyttige for dig og din virksomhed.

Den kortsigtede: Tak ja, til alle de invitationer, som netværksgæst , til receptioner, foredrag og vinsmagninger som du orker og kan få tid til.… medbring visitkort, vær åben, vis flaget. Tag initiativ til kontakt, aftal kaffemøde med mennesker du muligvis kunne sparre og lave forretninger med. Folk, der kommer til netværksmøder vil hellere end gerne i dialog med andre, det er jo ligesom formålet med hele arrangementet.

Den langsigtede: Find et netværk, der har et koncept, der tiltaler dig. Er du, som en garvet netværker, bevidst om din egen netværks stil, kan du muligvis overkomme 2 faste netværksgrupper.
Her dyrker du dine langsigtede relationer. Det er her, du kan forvente ærlig sparring, bygget på gensidig tillid. Det er disse “netværks kolleger” du har “top of mind” dem du kan anbefale med hjertet.
En bred vifte af tætte relationer, fra vidt forskellige brancher, er en guldgrubbe for din virksomhed.

Fremtiden skabes af mennesker der kan kunsten at skabe netværk.

Pia Lajer.

 

Hvordan ved du, du er en god netværker?
- når du bliver tiltalt som en!
Pia Lajer

Følg os på Facebook

Skrevet d. 06/03-2014